Om Zeenta

b:fit team

Infra sauna

Priser

Dos & don’ts

Det si’r de

Yoga-Heat

Sjæl, sind, krop


Pas godt på din krop – det er det eneste sted, du med sikkerhed skal bo – Jim Rohn

Yoga-Heat timen er for dig, som ønsker at opnå både styrke og smidighed og samtidig finde indre ro og balance imellem sjæl, sind og krop. Alle kan være med på Yoga-Heatholdene – uanset om du er nybegynder eller en mere erfaren yogaudøver.

I b:fit by Zeenta varierer vi yogaøvelserne under timen, så vi både kommer igennem de mere dynamiske øvelser og de statiske øvelser. Øvelserne i Yoga-Heat tager udgangspunkt i Hatha Yoga, blandet med mere dynamisk Yoga, mindfullness & meditation. Timen foregår i et dejligt infravarmt lokale, opvarmet til 37 grader*. Ved at dyrke Yoga i varmen, renser du kroppen indefra og blødgør dine muskler og væv, så du vil opnå at kunne komme både dybere og længere ud i et stræk og dermed opnå langt større smidighed på kortere tid.

Hver time begynder med en kort meditation efterfulgt af en Yogaserie, og timen sluttes med afspænding. Under hele timen vil der være blid musik i baggrunden. God energi, humor og glæde er blot nogle af nøgleordene, der kendetegner Yoga-Heat timerne i b:fit by Zeenta, hvor vi sammen skaber en positiv, afslappet, og hyggelig atmosfære på holdene. Yoga-Heat er bla. medvirkende til at mindske stress og tankemylder, forbedrer koncentrationen i hverdagen og i det hele taget at skabe en følelse af større livskvalitet og ”grounding”, så du bliver bedre til at være tilstede i nuet.

YIN-Yoga-Heat

Afstressende og meditativ

Yin-Yoga-Heat er en stille, afstressende og meditativ form for Yoga, og som bonus i b:fit by Zeenta, udført i 37 gr. infravarme. Yin-Yoga-Heat giver dig mulighed for at fokusere indad og er med til at give dig mere ro. Yin-Yoga-Heat er et rigtig godt supplement til al anden mere muskulær træning. Det smidiggør din krop og dit bindevæv, nedtoner stress, samt hjælper dig med at undgå -og reparerer evt. skader.

Yin-Yoga-Heat handler om at strække kroppen og give slip, fremfor at spænde op i musklerne, som i mange andre yogaformer. Udført i infravarmen, styrker og booster du samtidig også dit immunforsvar, din energi, og dræner kroppen for affaldsstoffer. Body & Mind! ALLE kan deltage, uanset niveau eller erfaring.

Vinyasa-Yoga-Heat

Flow Yoga

Vinyasa yoga, også kaldt “flow” yoga, er en dynamisk yogaform, hvor stillingerne sammensættes i sekvenser i synkroni med åndedrættet. I Vinyasa timen, er lokalet varmet op til 37 graders infrarødt varme for at opnå detox gennem sved og opnå større fleksibilitet.

De dynamiske bevægelser fra en stilling til den næste giver større kardiovaskulære fordele. Ved at dyrke rutinepræget Vinyasa-Yoga-Heat, kan der opnås større muskelstyrke, udholdenhed og fleksibilitet – ikke mindst vil stress niveauet blive mindsket.

Yoga-Heat (Gravity-Yoga)

På dansk og engelsk

Gravity Yoga er en fleksibilitetstræning, der passer til alle, både hvis du er nystartet eller mere erfaren. Gravity Yoga forbedrer din fleksibilitet gennem lange (2-5 minutter), langsomme, dybe stræk og en unik vejrtrækningsteknik. Denne klasse kan supplere din almindelige styrke- og udholdenhedstræning ved at forbedre din mobilitet. Det kan også hjælpe dig, hvis du har en stiv ryg, lukkede hofter eller stramme baglår og hasemuskulatur – og endnu mere: skader heler bedre i et varmt rum!

Gravity-Yoga-Heat praktiseres helt afslappet, i infrarød varme, så tyngdekraften gør det meste af arbejdet, mens varmen udrenser din krop. Disse langsomme stillinger kombineret med vejrtrækningsteknikken reducerer stress, forbedrer kvaliteten af din søvn og giver langvarige resultater i fleksibilitet. (Det er dog muligvis ikke egnet, hvis du er gravid og ikke anbefales lige før en styrketræning / løb.)

Vi har både Hatha Yoga timer på dansk og engelsk.